Når du skal lave en webshop kan databasen hjælpe dig med at få orden i kaos. Du er nødt til at se på varerne hver for sig, og overveje, hvordan du kan lægge dem ind i Woo-databasen.
Inden du går i gang kan det være en fordel at lave en brainstorm:
Hvilke kategorier har du brug for?
Har kategorierne underkategorier?
Er der nogen emneord, som du ved går igen?
Hvilke brands er der tale om?
Senere kan du altid redigere eller tilføje yderligere kategorier, brands eller emneord.
Oplysninger om brands kan genbruges på andre produkter. Så behøver du ikke at indtaste disse oplysninger igen og igen.
Garagesalg
Casen er, at jeg rydder op i min garage. I en kasse ligger nogle gamle figurer, som jeg ikke bruger mere – og som jeg derfor vil sælge videre i et privat garagesalg.
I en rodekasse finder jeg denne skulptur:
Til højre: Johs. Hedegaard (1915 – 1999) Aurora (1961). Den Kgl. Porcelænsfabrik.
Hvad er det for en figur? Hvem har mon lavet den? Skal den smides ud, eller har den en værdi?
Figurer har ofte en signatur eller et logo nedenunder. Måske står navnet på fabrikken, der har fremstillet figuren? Jeg lægger figuren ned og ser dette:
21818
Signatur: Johannes Hedegaard
Bølgede linjer
Ved lidt research finder jeg ud af at der er tale om en nummereret stentøjsbuste fra 1961. Titlen er “Aurora“, der betyder morgenrøde. Kunstneren er Johannes Hedegaard (1915 – 1999).
Hvad sådan en figur ca. er værd kan man se, ved at browse gennem diverse butikker som sælger brugte ting eller antikviteter. Sådan finder vi inspiration til en passende pris til en privat handel.
De bølgede linjer genkender jeg. Det er Den Kongelige Porcellainsfabriks kendte brand.
Produktbilleder
Begynd med at tage et eller blere fotos af produktet. Når billederne er klar skal du lægge oplysningerne ind i databasen.
Woo-databasen
Nu har vi en række oplysninger om produktet, der kan lægges ind i Woo-databasen. Du kan tilføje produkter under Varer / Tilføj ny vare.
Figuren er her lagt ind i databasen. Bemærk til højre: produktbilledet og kategorierne. Kategorierne bruges ved søgninger og filtrering.
I databasen skal du udfylde så mange af disse felter som muligt:
Felt
Hvad
Varebillede
WooCommerce anbefaler formatet 800×800 px; men du kan vælge andre formater under indstillinger. Hvis du vælger kvadratiske billeder, så skal dine billeder behandles i GIMP eller Photoshop inden du lægger dem ind. Husk altid at optimere dine billeder og mediefiler.
Tilføj ny Vare
Skriv hvad varen hedder. I eksemplet skrev jeg “Aurora”.
Varebeskrivelse
Her kan du fortælle om varen i en brødtekst. Du kan evt. lægge billeder ind, og anvende andre WP blokke.
Kort Varebeskrivelse
Kort variant af varebeskrivelsen, fx til oversigter, hvor man typisk kun vil vise et uddrag af teksten.
Varegalleri
Her kan du lægge flere billeder ind.
Varekategorier
Tilføj en eller flere kategorier. Senere kan du filtrere efter kategorier. Du kan oprette kategorier og underkategorier på forhånd.
Varenøgleord
Her kan du tilføje nogle nøgleord eller “tags”, som kan bruges ved en mere finkornet filtrering. Du kan oprette disse ord på forhånd.
Brands
Under brands kan du tilføje brandets navn. Du kan oprette brands på forhånd.
Produktet ligger nu i butikken
Når du har gemt dette, så kan din vare vises på en eller flere sider. Her vises varen via blokken “Fremhævet vare”:
Nu er “Aurora” oprettet som produkt i Woo-databasen. Fordi vi har udfyldt oplysninger, som kategorier, emneord og brand kan produktet vises i relevante filtreringer. Mere om dette senere.
Det kan være en tidskrævende proces at befolke butikkens database. Produktbilleder kræver et fornuftigt lys. De skal beskæres og tilpasses i GIMP eller Photoshop. Beskrivelser af produkterne kræver ofte en del research.
Det betaler sig at være grundig her. Passende kategorier og nøgleord opstår hend ad vejen; men du kommer hurtigere i gang, hvis du tager udgangspunkt i en struktur, der altid kan udbygges.
Det er altså Woo-databasen, der i sidste ende giver den grundlæggende struktur til de sider i din e-shop, hvor dit udvalg af produkter vises frem.
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.
Skriv et svar