Din kurv er lige nu tom!
Tag: woo
Woo: databasen
Orden i kaos
Når du skal lave en webshop kan databasen hjælpe dig med at få orden i kaos. Du er nødt til at se på varerne hver for sig, og overveje, hvordan du kan lægge dem ind i Woo-databasen.
Inden du går i gang kan det være en fordel at lave en brainstorm:
- Hvilke kategorier har du brug for?
- Har kategorierne underkategorier?
- Er der nogen emneord, som du ved går igen?
- Hvilke brands er der tale om?
Senere kan du altid redigere eller tilføje yderligere kategorier, brands eller emneord.
Oplysninger om brands kan genbruges på andre produkter. Så behøver du ikke at indtaste disse oplysninger igen og igen. Garagesalg
Casen er, at jeg rydder op i min garage. I en kasse ligger nogle gamle figurer, som jeg ikke bruger mere – og som jeg derfor vil sælge videre i et privat garagesalg.
I en rodekasse finder jeg denne skulptur:
Til højre: Johs. Hedegaard (1915 – 1999) Aurora (1961). Den Kgl. Porcelænsfabrik. Hvad er det for en figur? Hvem har mon lavet den? Skal den smides ud, eller har den en værdi?
Figurer har ofte en signatur eller et logo nedenunder. Måske står navnet på fabrikken, der har fremstillet figuren? Jeg lægger figuren ned og ser dette:
- 21818
- Signatur: Johannes Hedegaard
- Bølgede linjer
Ved lidt research finder jeg ud af at der er tale om en nummereret stentøjsbuste fra 1961. Titlen er “Aurora“, der betyder morgenrøde. Kunstneren er Johannes Hedegaard (1915 – 1999).
Hvad sådan en figur ca. er værd kan man se, ved at browse gennem diverse butikker som sælger brugte ting eller antikviteter. Sådan finder vi inspiration til en passende pris til en privat handel.
De bølgede linjer genkender jeg. Det er Den Kongelige Porcellainsfabriks kendte brand.
Produktbilleder
Begynd med at tage et eller blere fotos af produktet. Når billederne er klar skal du lægge oplysningerne ind i databasen.
Woo-databasen
Nu har vi en række oplysninger om produktet, der kan lægges ind i Woo-databasen. Du kan tilføje produkter under Varer / Tilføj ny vare.
Figuren er her lagt ind i databasen. Bemærk til højre: produktbilledet og kategorierne. Kategorierne bruges ved søgninger og filtrering. I databasen skal du udfylde så mange af disse felter som muligt:
Felt Hvad Varebillede WooCommerce anbefaler formatet 800×800 px; men du kan vælge andre formater under indstillinger. Hvis du vælger kvadratiske billeder, så skal dine billeder behandles i GIMP eller Photoshop inden du lægger dem ind. Husk altid at optimere dine billeder og mediefiler. Tilføj ny Vare Skriv hvad varen hedder. I eksemplet skrev jeg “Aurora”. Varebeskrivelse Her kan du fortælle om varen i en brødtekst. Du kan evt. lægge billeder ind, og anvende andre WP blokke. Kort Varebeskrivelse Kort variant af varebeskrivelsen, fx til oversigter, hvor man typisk kun vil vise et uddrag af teksten. Varegalleri Her kan du lægge flere billeder ind. Varekategorier Tilføj en eller flere kategorier. Senere kan du filtrere efter kategorier. Du kan oprette kategorier og underkategorier på forhånd. Varenøgleord Her kan du tilføje nogle nøgleord eller “tags”, som kan bruges ved en mere finkornet filtrering. Du kan oprette disse ord på forhånd. Brands Under brands kan du tilføje brandets navn. Du kan oprette brands på forhånd. Produktet ligger nu i butikken
Når du har gemt dette, så kan din vare vises på en eller flere sider. Her vises varen via blokken “Fremhævet vare”:
Aurora
Nu er “Aurora” oprettet som produkt i Woo-databasen. Fordi vi har udfyldt oplysninger, som kategorier, emneord og brand kan produktet vises i relevante filtreringer. Mere om dette senere.
Det kan være en tidskrævende proces at befolke butikkens database. Produktbilleder kræver et fornuftigt lys. De skal beskæres og tilpasses i GIMP eller Photoshop. Beskrivelser af produkterne kræver ofte en del research.
Det betaler sig at være grundig her. Passende kategorier og nøgleord opstår hend ad vejen; men du kommer hurtigere i gang, hvis du tager udgangspunkt i en struktur, der altid kan udbygges.
Det er altså Woo-databasen, der i sidste ende giver den grundlæggende struktur til de sider i din e-shop, hvor dit udvalg af produkter vises frem.

Sådan bygger du en webshop med Woo
WooCommerce (Woo) er en populær løsning for dem, der har brug for en webshop. Woo er et plugin til WordPress. Woo installeres lettest fra Kontrolpanelet. Hvis du søger på Woo, så kommer det helt sikkert frem. Så snart Woo er installeres, skal det aktiveres – og så kan du gå i gang med at konfigurere din webshop.
Planlæg dit site
- Planlæg dit site: hvilke faste sider skal der være?
- Lav style tile i Figma eller lignende.
- Lav wireframes i Figma eller lignende – husk, at lofi er tilstrækkeligt. Du skal vide nogenlunde, hvordan siderne skal struktureres.
- Under FSE lægges styles ind: farver, fonte og layout.
- I Style editoren tilrettes de forskellige blokke.
- Byg designet direkte i WP. Hifi-gymnastik i Figma er direkte spild af tid. Men gode wireframes er nyttige, når skabeloner og sider skal bygges.
- Fremstil de faste sider, fx “Om os“, “Kontakt” etc.
- Overvej om du brug for en blog til et nyhedsflow? Skal dette indhold vises på forsiden eller på en underside? En blog med fornuftige kategorier og tags kan være rigtig nyttig, når dine projekter løbende skal præsenteres.
- Opret produktdatabasen. Husk kategorier og tags.

Produktdatabasen
Woo fungerer ved hjælp af en database med dine produkter. Ved hjælp af særlige woo-blokke kan du vise udvalgte produkter, enkelte produkter, produkter på tilbud og lignende. Men du kan ikke vise noget, før produkterne er oprettet i databasen.
- Find de produkter, som skal være i shoppen.
- Vælg et sted, hvor du kan præsentere produkterne på en neutral baggrund.
- Fotografer produkterne.
- Lav produktbeskrivelser.
- Tilføj valgmuligheder, fx hvis produktet findes i flere farver.
- Giv hvert produkt en kategori og et emneord.
- Overvej om produktet skal være et særligt tilbud.
Sørg for at der er minimum 20 produkter i databasen. Når du har gemt et antal produkter i databasen, så er du klar til at præsentere dem på din WordPress side.
Præsenter produkterne på websitet
Når du installerer Woo vil der være en side, der hedder shop. Den vil du kunne se i menuen. Men sådan behøver din shop ikke at se ud. Du kan selv vælge, hvor kunderne skal kunne se produkterne.
Hvis dine produkter skal optræde ensartet og på mange sider, så kan det være en god ide at placere relevante produktblokke rundt omkring på dine skabeloner – fx over eller under indholdet.
Produkter i indlæg og på sider
Du kan også flette produkter ind i dine indlæg og sider. Sæt dem ind, der hvor du vil have dem. Produkterne herunder er vist ved hjælp af blokken Fremhævet kategori. Jeg har valgt at vise t-shirts.

Tshirts
Eksperimenter lidt med, hvad du vil vise.
Forsiden
Hvis du tilføjer skabelonen “Forside” til et blokbaseret tema, så vil denne skabelon blive din forside. På forsiden kan du placere et “Forespørgsels-loop”, der viser indlæg eller valgte sider. Du kan også vise blokke, som:
- Enkel Vare
- Lister med varekategorier
- Fremhævet vare
- Varer på tilbud
- etc. etc. etc.
Billedet herunder giver et indtryk af mulighederne:

Husk, at din forside fungerer som en port til dit website. Forsiden er det oplagte sted at fremhæve de vigtigste varer og produkter, f.eks.:
Den kreative butik
Du behøver altså ikke at nøjes med siden “shop”, når du designer din webshop. Med Woo kan du placere dine produkter, dér hvor det giver mening på dit website.